Hvad er zoneterapi?

Zoneterapi er en anerkendt behandlingsform og et supplement til anden sygdomsbehandling. Læs her om historien bag terapien.

Zoneterapi er en behandlingsmetode, hvor man med trykpåvirkninger ét sted på kroppen søger at forbedre funktionen et andet sted. Teorien er, at hele kroppen (makrosystemet) kan findes afspejlet i delområder af kroppen (mikrosystemer), som kommunikerer og vekselvirker med hinanden.

Zoneterapi er en komplementær behandlingsmetode, som hverken kan eller skal erstatte den naturvidenskabelige tilgang til sygdomsbehandling.

Zoneterapi i dag

  • Brugen af zoneterapi har været jævnt stigende gennem årene
  • Uddannelsen til zoneterapeut har udviklet sig
  • Zoneterapi anerkendes på linje med kiropraktik, fysioterapi og lign.
  • Mange sundhedsforsikringer har zoneterapi med som tilbud

Der er sket en kæmpe udvikling, siden zoneterapi blev udbredt i Danmark i midten af 1970'erne.

Læs mere: En definition på zoneterapi.

Zoneterapi i årtusinder

Zoneterapi har været brugt i årtusinder i østen, Amerika og Afrika til at bringe balance i menneskets krop, sind og ånd.

Gennem påvirkning af kroppens reflekszoner styrkes kroppens sundhed og balance. Zoneterapiens historie fortæller mere om pionererne bag zoneterapi i USA, Tyskland og Danmark. Vil du også læse om erfaringer fra Kina og hvordan indianerne har brugt zoneterapi, kan du klikke på linket og læse et afsnit mere fra rapporten Zoneterapeutisk Fagforståelse.

Zoneterapi i Danmark

Zoneterapien har udviklet sig i Danmark siden midten af 1970'erne. Dengang blev terapien især betragtet som interessant, fordi man så den som en 'naturlig' og bivirkningsfri behandlingform med den enkelte i fokus.

I 1970'erne signalerede alternativ behandling, at den naturvidenskabelige opfattelse og behandlingstilgang var forældet. Og zoneterapien var nærmest at betegne som en græsrodsbevægelse mod det etablerede sundhedssysstem. Sådan er det ikke mere.

I dag ser vi på zoneterapi som en behandlingsform, der komplementerer, altså supplerer, andre måder at behandle på.

Se mere om, hvordan zoneterapien har udviklet sig i Danmark i Zoneterapeutisk Zoneterapeutisk Fagforståelse 2013

Zoneterapi kan lindre

Zoneterapi kan hjælpe din krop til at genvinde sine selvhelbredende kræfter.

Zoneterapi kan lindre og forebygge sygdom

Zoneterapi kan lindre

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok