Zoneterapi kan lindre bivirkninger ved kræftbehandling

Kræft

Naturligvis kan zoneterapi ikke helbrede kræft, men behandlinger kan være med til at afhjælpe kvalme, smerter og ubehag. Behandlinger kan give dig mere overskud og styrke dit immunsystem.

Zoneterapi kan naturligvis ikke helbrede en, der har kræft, men behandlinger kan være med til at give patienten og pårørende en oplevelse af bedring og lindre bivirkninger af den traditionelle behandling. Det betyder meget i en situation, hvor det kan være svært at se fremad.

Det er tit muligt at få en bedre tilværelse, hvis man får zoneterapi.

Det er hårdt både fysisk og psykisk at skulle leve med en kræftsygdom og at blive behandlet for kræft. For mange medfører det ændrede livsvilkår resten af livet. Bivirkinger og senfølger er nogle af generne.

De typiske gener er smerter, kvalme, depression, angst og bekymring, træthed, nerveforstyrrelser, åndenød, søvnløshed og forstoppelse.

Zoneterapeuten tager individuelle hensyn

Zoneterapeuten vil altid begynde med at danne sig et billede af patientens symptomer og afpasse sin behandling derefter.

Ved tvivlstilfælde drøftes behandlingen med patientens læge. Det kan være i tilfælde af, at patienten har dybe venetromboser, stærke smerter, svære ødemer, udslæt, hudblødninger, åbne sår, vabler, blister, væskende væv, metastaser (hofte, ben eller fødder) eller psykose.

Kan lindre bivirkninger

På det amerikanske Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i New York er zoneterapi den mest benyttede integrerede terapiform. Her har de god erfaring med at zoneterapi kan give højere livskvalitet for størstedelen af patienterne.

Der er endnu så få undersøgelser, at man ikke videnskabeligt kan dokumentere en effekt, men personlige beretninger fra kræftpatienter og zoneterapeuter fortæller om positiv effekt, især når det gælder lindring af bivirkninger.

En erfaren behandler fra centret i New York, sygeplejerske og zoneterapeut Susan Berenson, har præsenteret sine 40-årige erfaringer og centrets behandlinger for danske zoneterapeuter.

På Memorial Sloan-Kettering Cancer Center bruger de zoneterapi til at reducere de fem mest rapporterede symptomer: smerte, træthed, angst, depression og kvalme.

Find en zoneterapeut

Det er let at finde en zoneterapeut, uanset hvor du bor. Klik dig ind og søg på din by.

Det er let at finde en zoneterapeut

Find en zoneterapeut

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok