Christiansfeld

Christiansfeld

WeCa
Alternativ Skole og Uddannelsescenter
Frørup Landevej 27
6070 Christiansfeld

Tlf. 21736808
weca.dk
skole@weca.dk

Skoleleder: Margit Weidmann

Zoneterapeut – en uddannelse for livet

På WeCa tilbyder vi i samarbejde med FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter en komplet zoneterapeutuddannelse. Uddannelsen kan læses sideløbende med erhvervsarbejde og er lagt som dag- og weekendundervisning over 12 måneder, ialt 697 timer.

Lærerteamet består bl.a. af garvede zoneterapeuter med egen klinik og masser af erhvervserfaring i det zoneterapeutiske arbejde, som vil give den enkelte studerende optimale forhold i undervisningssituationen i samtlige moduler under uddannelsen.

Frank Berger, som er gæsteunderviseren i zoneterapidelen, har undervist i og arbejdet med zoneterapi siden 1985 og ført adskillige zoneterapeuter til eksamen. Han har afholdt kurser for uddannede i behandling af sportsskader, samt integreret den kinesiske sundhedsforståelse og fem elementloven i teori og praksis i zoneterapibehandlingen. Desuden har han udviklet nye behandlingsteknikker på fødderne og er medforfatter til undervisningsmaterialet i zoneterapien. Hovedunderviseren er skoleleder Margit Weidmann, som udover sin zoneterapeutiske praksis også er uddannet akupunktør og psykoterapeut.

WeCa er en oase for en fortravlet sjæl. Her er smukke gamle træer, store græsplæner og en lille sø. En sand lise for sjælen. Når man træder ind i lokalerne fyldes man straks med ro og mærker den varme velkomst. Vi vægter samvær, inspiration, høj faglighed og glæde. Det er vigtigt for os, at du føler dig velkommen og trives sammen med sine medstuderende.

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok