Akupunkturens kendetegn

Akupunktur

Akupunkturen udspringer af Traditionel Kinesisk Medicin (TKM), som har været anvendt i årtusinde rundt i verden.
Teorien tager udgangspunkt i den medicinske bog "Den Gule Kejser".
Metoderne anvendes i dag også i Vesten.

Akupunktur blev udbredt i vesten sidst i 70-erne, hvor WHO udtalte, at akupunktur som metode er velegnet til behandling af en lang række lidelser. 

Akupunktur er i dag den anden hyppigst anvendte komplementære behandlingsform, jf. Statens Institut for Folkesundhed 2017.

Ordet Akupunktur kommer af de latinske ord "acus" og "pungere", som betyder "nål" og "at stikke". Akupunktur er således metoden, hvoer behandleren med en nål stikker i klienter.

Akupunktur er en holistisk behandlingsform, hvor akupunktøren ser hele kroppen/mennesket - fysisk, psykisk og mentalt, og ud fra de kinesiske diagnosemetoder planlægges behandlingen, hvor der sættes nåle i udvalgte akupunkturpunkter på kroppen.

Oftest behandles på underben, underarme og ryggen. Nålene som anvendes er sterile engangsnåle -og ganske tynde. Nålene sidder i de udvalgte punkter i ca. 20-30 min. Det mærkes som et ganske lille stik og er oftest uden smerte. Der kan forekomme lidt rødme omkring stikket.

Hensigten er at genoprette kroppens energibalance, at skabe balance mellem energierne Yin og Yang (den kvindelige og mandlige energi) og på den måde sikre, at livsenergien - Qi - igen kan flyde frit i energikredsløbet via kroppens energibaner (meridianerne).

Kendetegn:

  • Akupunktur er en metode, hvor man med nåleindstik påvirker kropppens energikredsløb med henblik på genoprettelse af energierne Yin og Yang
  • Behandlingen sætter kroppens selvhelbredende kræfter i gang
  • Akupunktøren arbejder holistisk - dvs. ser på klientens hele situation
  • Akupunktøren arbejder tæt sammen med klienten, så klienten tager et medansvar for sin behandling på sig

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok