Et historisk tilbageblik

Akupunkturens historie

Traditionel Kinesisk Medicin (TKM) har været anvendt i årtusinde rundt i verden og med udgangspunkt i den medicinske bog "Den Gule Kejser" anvendes metoderne i dag også i Vesten.

I dag tager mange af de anvendte alternative behandlingsformer afsæt i Traditionel Kinesisk Medicin (TKM), herunder bl.a. akupunktur og zoneterapi.

Den Gule Kejser - Huang Di, levede for mere end 45 århundrede siden. Hans lærebog blev skrevet omkring 2 århundrede f.Kr. og er skrevet som en samtale mellem kejseren og hans minister. Værket er opdelt i to dele. Første del er medicinteori og anden del er behandlingsterapi.

Bogen viser rigdom på iagttagelser og lære om forebyggelse og behandlinge af lidelser.

Der er fund fra Han /Huang) dynastiets tid (k206-24 f.Kr.), som viser brug af nåle af f.eks. guld, bronze og stål samt dokumentation for brugen af moxa.

Det var først, da jesuitter missionærer i det 17. århundrede blev sendt til Peking, at akupunkturen blev kendt i Vesten. Disse missionærer opfandt ordet akupunktur, fra det latinske "acus" og "punctura".

Første i det 19. århundrede begyndte akupunkturen at komme frem i Vesten. Franskmanden George Soulié de Morant blev i 1900-tallet fransk konsul i Shanghai. Han oplevede at behandling med nåle viste bedre resultater end medikamentel behandling under en koleraepidemi i Yüannafu.

I Danmark blev akupunkturen særligt udbredt efter en landsretsdom i 1987, som stadfæstede, at ikke lægeuddannede personer lovligt kunne praktisere akupunktur med en supervisionsaftale med en læge.

Fra 1. januar 2007 blev det tilladt alle, med eller uden autorisation, at benytte nåle akupunktur som behandling.

I dag er akupunktur den anden hyppigst anvendte komplementære behandlingsform efter massage og efterfulgt af zoneterapi, som ellers tidligere var den klart hyppigste behandlingsform.

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok