Massage - forskellige muligheder

Massage

Der kan være mange grunde til at vælge massage som behandlingsform.
Sidder skuldrene oppe ved ørerne, eller er nakken og ryggen anspændte af kontorarbejde, tunge indkøbsposer eller hårdt fysisk arbejde kan massage være et godt valg.

Der findes mange forskellige massageformer, og du skal vælge den metode, som passer bedst til dig og netop din problemstilling. 

Får du f.eks. massage som er for hård og som gør ondt, kan du opleve at kroppen går i "forsvar" og du vil ligge og kæmpe imod behandlingen. Det giver naturligvis den modsatte effekt af, hvad du gernne ville opnå.

Rigtig mange vil gerne have "massage, der kan mærkes", men det kan også blive for hårdt.

Er du stresset og hårdt hængt op, kan en blid massage måske være det bedste valg. Tal med behandleren om netop din problemstilling, så I i fællesskab kan vælge den bedste metode til dig. 

Der er forskellige muligheder, f.eks.:

  • Fysiurgisk massage (klassisk massage)
  • Bindevævsmassage
  • Triggerpunktsmassage
  • Kropsterapi f.eks. rolfing
  • Healingsmassage/blid massage

Massage betyder:
mekanisk bearbejdning af legemets bløddele. Kan gives som strygning, gnidning, klemning eller æltning, bankning, vibration eller rystning.

Kilde: Den store danske - Gyldendal.

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok