Zoneterapi kan også bruges, når ...
Har du svært ved at blive gravid? Er du træt, irritabel eller er dit immunsystem i bund? I mange tilfælde kan det hjælpe at gå til zoneterapeut.
Øreproblemer hos mit barn, nervøs mave, stress, ondt i nakken, allergi eller kvalme - årsagerne er mange, når danskerne opsøger en terapeut.
Zoneterapeuter har i mange tilfælde hjulpet mennesker videre. Uanset om det er en kvinde med uregelmæssig menstruation, en mand med dårlig sædkvalitet, børn med gentagne mellemørebetændelser eller unge sportsudøvere med ømme muskler.
Flere af de metoder, som zoneterapeuterne bruger, har med tiden vundet indpas andre steder. F.eks. udspringer meget af smertebehandlingen på sygehusenes fødeafdelinger af den smertelindring, zoneterapeut Gabriella Liisbergs introducerede på Gentofte Sygehus tilbage i’80erne.
Det bliver mere og mere almindeligt, at metoder som zoneterapi og akupunktur bruges som smertelindring.
Statens Institut for Folkesundhed udgav i 2010 en rapport, som viste, at 55 procent vælger alternative behandlinger. Det svarer til knap tre millioner danskere.