Uddannelseskrav

Skolerne i FDZ samarbejdet tilbyder en grunduddannelse, som rækker langt ud over minimumsniveauet jf. registreringsloven og momslovens krav til momsfritagelse.
FDZ uddannelsen strækker sig over 2½ år med et samlet lektionstal på min. 660 timer (klasseundervisning).
Uddannelse via e-learning/fjernundervisning anerkendes generelt ikke, såfremt man ønsker RAB-godkendelse og registrering som momsfri virksomhed. Undtaget er dog fagene anatomi/fysiologi og sygdomslære.
Uddannelsen indledes med obligatorisk deltagelse i introduktionsdag/kursus, hvor den uddannelsessøgende præsenteres for fag, undervisere og generelt indtroduceres for krav og forventninger til den studrende. Der indgås skriftlig aftale omkring det videre uddannelsesforløb.
I FDZ-zoneterapeutuddannelsen indgår fagene:
- Anatomi/fysiologi
- Sygdomslære/farmakologi
- Praktisk zoneterapi med meridianlære, organrelaterede muskler og 5-element-teori
- Introduktion til massageteknikker, træning i kommunikation/terapeutrollen
- Praktik og dokumenterede klientbehandlinger
- Regnskab, markedsføring og klinikdrift
- Andre alternative behandlingsformer, herunder kost, vitaminer og mineraler
- Psykologi/kommunikation, sundheds- og sygdomsforståelse
- Førstehjælp
Udover de beskrevne fag og timer skal den studerende påregne ekstratid og udgift til egne zoneterapibehandlinger, min. 6, samt evt. anden relevant behandling/terapi, som kan være anbefalet med henblik på udvikling af terapeutrollen.
Der afsluttes med skriftlig eksamen i:
- Anatomi/fysiologi
- Sygdomslære/farmakologi
- Praktisk Zoneterapi/psykologi
Mundtlig/praktisk eksamen i:
- Praktisk Zoneterapi med klient
Optagelseskrav:
- Min. 23 år
- Min. 9 års skoleerfaring
- Kunne forstå, tale og skrive dansk
- Erhvervserfaring, herunder gælder også humanitært arbejde, højskoleophold, foreningsarbejde og andet frivilligt arbejde
- Deltagelse i introduktionsdage/kursus
Du får kompetencer til at udøve zoneterapeutisk profession og viden om klientbehandling i forskellige former og under forskellige betingelser.
Desuden får du forudsætninger for at etablere dig som selvstændig erhvervsdrivende.