Fordele der gør en forskel

Service og støtte fra FDZ er guld værd, mener de medlemmer, FDZ har talt med. De synes, at professionalismen bliver styrket, at dagligdagen bliver nemmere - og at medlemskabet økonomisk set er en god forretning. Her fortæller fem FDZ-medlemmer hvordan de opfatter medlemsfordelene.

Jenny Bötker Hestbech

Jenny Hestbech  - Jeg er glad for at være medlem af en professionel forening. Vi har
  lige været igennem alt det med GDPR, og der var virkelig meget
  hjælp at hente hos FDZ, men derimod intet fra en anden forening,
  jeg også er medlem af.
  - Det virker også godt, at man kan give sine klienter nogle gode,
  flotte brochurer med logo og det hele. Det er fantastisk, at vi kan
  bruge FDZ til sådan noget.
  - Det er vigtigt for os alle, at vi fremstår professionelt, og at vi har nogle tilbud, som kan gavne medlemmerne på det faglige plan. For eksempel synes jeg at mentorordningen er rigtig god, ikke mindst for dem, der er nye i faget.
Det lokale arbejde er også en del af FDZ’s politik – og budget. Jenny er aktiv i lokal-afdelingen Midt- og Vestjylland, og hun synes, at det lokale arbejde er meget givende.
- Der gik flere år, før jeg opdagede, hvilke muligheder der var, og jeg har fortrudt, at jeg ikke kom i gang med det lokale noget før. Måske skulle vi blive endnu bedre til at tage de nye i hånden, når de etablerer sig i området.
- Vi mødes, spiser og snakker med dem, vi ikke ser til daglig, og vi har derpå en foredragsholder udefra, som giver os viden og inspiration. Desuden prøver vi at kontakte dem, der ikke er medlemmer, når de møder op til arrangementerne.
- Som medlem synes jeg i øvrigt, at vores landsmøder er meget givende både fagligt og kollegialt, og vores internatkurser, som bl.a. giver RAB points, er rigtig vigtige for os alle.

Susanne Ravn

  -Susanne Ravn Jeg føler mig meget forkælet ved at være en del af FDZ, og jeg
  synes jeg bliver hjulpet på mange områder.
  - Det vigtigste for mig er, at jeg kan bruge min tid på det, der er
  vigtigt for mig. Via FDZ betaler jeg mig fra det, jeg ikke kan eller vil
  bruge tid på, og i stedet for at blive frustreret og irriteret over det,
  kan jeg være noget for klienterne og mig selv.
- Som zoneterapeut vil jeg gerne kunne fordybe mig og arbejde med
det jeg brænder for, fx ved at tilegne mig ny viden om behandlingerne. Hvis jeg ikke skal tænke på alt det andet, kan jeg bedre være til stede og have en god hverdag. Susanne sammenligner medlemsfordelene med klienternes brug af zoneterapi. Klienterne vælger at betale for en professionel ydelse i stedet for at prøve selv at trykke under fødderne, og det samme gør zoneterapeuterne ved at overlade noget arbejde til folk, der har de rigtige kompetencer.
- Jeg skal blot ”investere” ca én behandling pr måned, så har jeg adgang til et bagland, der står klar til at hjælpe. Der er fx hjælp med markedsføring, der er færdiglavede skabeloner til annoncering, som ligger på Facebook og på hjemmesiden, og det giver os alle et fælles ansigt udadtil, som er meget stilrent og professionelt.
- Når man arbejder alene, skal man selv opfinde det hele og forme sit arbejde. Derfor er det en stor fordel, at der fx ligger et færdigt system med journal, booking-kalender og indberetning til danmark. 
- Jeg kender heller ikke andre alternative brancheforeninger, der har et sekretariat, som er bemandet seks timer dagligt med 1-3 personer. Vi får også et blad seks gange om året, og selv om hjemmesiden nok kan trænge til en makeover, er funktionen ”Find en terapeut” rigtig god, når det gælder om at tiltrække nye klienter. Ved hver zoneterapeut finder man udover de almindelige kontaktoplysninger også priserne og en beskrivelse af klinikken.
- Mentorordningen er også et stort plus, både for de nye og for dem, der måske føler de er ved at gå i stå eller blot synes de ”mangler noget”. Man kan også blive klogere på regnskab eller hvordan man indretter sin klinik ved at snakke med dem.
- Der er mange, der bruger ordningen, både nye og gamle, og hvis afstanden er et problem, kan man også se og snakke med sin mentor via computeren.
- Jeg tror mange af os glemmer at kigge bagud og se hvad vi har fået for pengene, og måske er nogle heller ikke klar over al den hjælp de kan få.

Lise-Lotte Skovdal

Lise Lotte  - Jeg synes at vores ekstranet er et udmærket tilbud. Vi har gratis
  adgang til et system, hvor der ligger både kalender og journal,
  og det er jo godt for dem, der gerne vil væk fra deres papirjournaler
  – så er man jo helt ude over det med GDPR. Man kan også bruge
  systemet til at indberette til danmark.
  - Man kan også vælge at benytte sig af FDZ’s rabataftale med CBIT
  Zone booking og journalsystem, og det er godt der er flere
  muligheder, da alle jo ikke har de samme behov.
- Det giver mig rigtig meget at være med i en forening der har et
professionelt sekretariat, i andre og mindre foreninger bruger man mest frivillig arbejdskraft, og så er der ikke ressourcer til den samme service.
- Det er dejligt, at man kan ringe eller skrive, når man har et spørgsmål – så sidder der altid nogle, som er klar til at hjælpe.
- Jeg er også glad for, at jeg får et blad tilsendt og kan følge med i hvad der rører sig. Det er ikke det samme at læse det hele på en hjemmeside, jeg synes det er bedst at have et blad, man kan sidde og bladre i.
- Internatkurserne, hvor man kan optjene RAB points, er et stort plus. Tager man et kursus hvert andet år, er det så smart indrettet, at man automatisk optjener de RAB-points, man skal have. Det lokale arbejde med støtte fra FDZ har både en faglig og en social dimension. Lise-Lotte er aktiv i lokalrådet FDZ Nordsjælland og synes det er godt at møde kollegerne og få nogle faglige input udefra.
- FDZ er også et godt ”brand”. I shoppen kan vi fx købe foldere, t-shirts, tasker og kvitteringsblokke til klinikken. Det bidrager med et professionelt look, og det er samtidig med til at brande FDZ udadtil.
- Der er jo mange andre medlemsfordele, fx at klienterne kan finde en zoneterapeut i lokalområdet, at vi har en erhvervsansvarsforsikring, som giver en tryghed, og at vi kan spille musik i klinikken, da KODA/GRAMEX er betalt.
- Bortset fra alle disse fordele vil jeg også gøre opmærksom på Zoneterapifonden, hvor man kan søge penge til særlige formål, hvis man er medlem af FDZ.
(Man kan læse om Zoneterapifonden på FDZ.dk)

Gitte Nyboe Hagner

Gitte Nyboe Hagner  - Det er rigtig godt, at vi har nogle fælles indsatsområder, fx kommer
  der fokus på stofskiftet næste år. Internatkurserne er ikke gratis, vi
  betaler noget af det selv, men FDZ arrangerer det hele.
  - Vi skal jo hele tiden vedligeholde vores uddannelse for at
  opretholde vores RAB status, og det er der styr på og vejledning om
  hos FDZ, fx når det gælder førstehjælpskurserne.
- Jeg synes der er store fordele at hente i alt det vi får, fx KODA-afgiften og forsikringerne. Fordi der er styr på det, behøver vi ikke tænke mere over det, det er betalt via kontingentet. Hvis ikke det var med, skulle man betale meget mere selv.
- Jeg har selv brugt en mentor efter behov. Jeg startede via telefon, og senere kørte jeg op og besøgte hende i klinikken, face to face. Det var rart at se hvordan en klinik er indrettet, hvordan ser der ud, hvor har man klienterne liggende?
- Via shoppen fik jeg fat i præsentationsfolderen om zoneterapi, jeg deler den altid ud til mine nye klienter, den er rigtig god. Desuden har jeg købt lidt klinikudstyr og en visitkortholder, og jeg synes det hele er med til at give et godt indtryk.
- Lokalforeningen er også god, og man får kontakt til kollegerne på møderne, så det senere er nemt at besøge hinanden og lade sig inspirere. Det har jeg gjort flere gange. I det hele taget er det en fordel at have sådan et netværk, ellers kan blive meget ensomt.
- Det giver også en god sparring, når man fx har erfa-aften i lokalforeningen og udveksler behandlingserfaringer.
- I foråret tilbød FDZ vejledning om GDPR, så vi havde mulighed for at komme og blive klogere på alt det formelle stof. Og samtykkeerklæringerne kan man hente på nettet hos FDZ, så de nye klienter kan underskrive.
- Der ligger i øvrigt mange ting på hjemmesiden, fx kan jeg også hente materiale til inspiration, hvis jeg får lyst til at booste min klinik.
- Og endelig er det jo godt, at der på sekretariatet sidder tre personer, man altid kan ringe eller skrive til, når man har brug for hjælp.

Annie Agerholm

Annie Agerholm  - Det er dejligt at have kollegaer, man kan kontakte, fordi man er
  medlem af FDZ. Jeg er selv med i lokalrådet for vores afdeling
  Østjyllland, hvor vi har mange gode arrangementer. De seneste var
  Ladywalk i Århus og et super godt møde om GDPR, hvor
  Hanne Møller fortalte om det.
  - Jeg har stor glæde af både stormøder, internatkurser og andre
  kurser. Lige for tiden er der jo fokus på småbørn, og her får vi to dage, der giver RAB points, til en overkommelig pris. Skulle jeg selv melde mig til et kursus et andet sted, ville det blive meget dyrere.
- Mentorordningen er en anden god ting ved FDZ, den har jeg også haft gavn af. Og gælder det praktiske eller formelle forhold, som jeg er usikker på, ringer jeg til sekretariatet og spørger dem. Jeg har også fået hjælp til spørgsmål om klienternes sundhedsforsikringer og om GDPR.
- Der ligger mange nyttige informationer på FDZ’s hjemmeside, og jeg bruger også systemet, når jeg skal indberette til danmark, siger Annie.
- Alt i alt synes jeg det er fantastisk at ha en organisation som FDZ i ryggen, og mht. vidensindsamling og dokumentation var det jo FDZs fortjeneste, at zoneterapi i sin tid blev godkendt til at få tilskud fra danmark. Vi medlemmer skal gøre alt hvad vi kan for at støtte op om FDZ og skabe en større medlemsskare.

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok