FDZ landsmøde 2017
af Lotte Odsgaard den 5. december 2016
Gæster er velkomne. Sæt kryds i kalenderen - du skal med!
Ny spændende faglig kampagne
FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter vil i løbet af de næste to år sætte fagligt fokus på spædbørn og børn i alderen 0–6 år i en ny faglig kampagne. I 2017 er fokus på børn i alderen 0–2 år, og i 2018 børn i alderen 3–6 år.
I løbet af de to år vil hovedemnerne være:
- Søvn
- Fordøjelse
- Ører
- Sensitive børn
- Forældre
Har du lyst til at blive en del af den faglige kampagne og hører mere om de spændende emner? FDZ inviterer dig til en spændende og lærerig fagdag med foredrag i relation til spædbørn og børn i alderen 0–2 år.
Foredragsholdere
Foredragsholderen og ekspert i børnesundhed Anette Straadt vil sætte fokus på søvn, fordøjelse, ører og forældre i forhold til hendes baggrund som sundhedsplejerske og zoneterapi som alternativ behandling.
Vi får også besøg af Stinemaria Mollie Jensen, mentor, foredragsholder og forfatter. Stinemaria har stor erfaring i emnet sensitive børn, og vil sammenholde det i forhold til zoneterapi som alternativ behandling. Sidst men ikke mindst slutter vi dagen af med en SURPRISE, som vi lover nok skal få rørt lattermusklerne.
Kom og vær med
Tag fat i din kollega og kom og vær med til en god, faglig og inspirerende dag i selskab med zoneterapeuter fra hele landet!
Tid og sted
Fredag den 24. marts på Comwell Hotel Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart
fra kl. 8.30 til ca. 15.30.
Pris
- 1.395 kr. inkl. frokost og middag, men ekskl. drikkevarer.
- 1.095 kr. inkl. frokost, men ekskl. drikkevarer.
Tilmelding og betaling
Senest onsdag den 1. marts 2017.
Skriv til fdz@fdz.dk med navn og adresse.
Din tilmelding er endelig, når vi har registreret din indbetaling.
Betaling indsættes på reg.nr. 3574 – konto nr. 000 944 9744 – Danske Bank med tydelig angivelse af afsender.
På gensyn – vi glæder os til at hilse på dig og din kollega.
FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter