Danskerne tror på alternativ behandling
af Lotte Odsgaard den 3. februar 2020
Som det fremgår af den hidtil bredeste og mest dybdegående undersøgelse af danskernes forhold til sundhedsvæsenet, tror danskerne på alternativ behandling.
Mere end 6.000 danskere er blevet spurgt om deres overordnede forventninger til sundhedsvæsenet, deres konkrete erfaringer og deres holdninger til en række forandringstiltag. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem TrygFonden og Mandag Morgen.
Fakta er, at vi er vilde med alternativ behandling
• Otte ud af ti danskere vil gerne benytte sig af forskellige former for alternativ
behandling, såsom akupunktur, zoneterapi, massage, yoga og meditation
• Vi er åbne overfor at supplere den konventionelle behandling på sygehusene med
alternative tilbud
• Over 50 procent vil overveje at supplere deres behandling i sundhedsvæsenet med en
eller anden form for alternativ behandling, hvis de bliver syge
• Godt 50 procent mener, at alternativ behandling kan være mindst lige så effektiv som
den behandling, man får tilbudt i det traditionelle sundhedsvæsen
• Hele otte ud af ti danskere vil gerne diskutere alternativ behandling med deres læge,
hvis de bliver alvorligt syge
• Specielt kvinder er åbne overfor alternative tilbud. Hele 67 procent af kvinderne er
interesserede i at supplere deres behandling i sundhedsvæsenet med alternativ
behandling. Blandt mænd er det 44 procent
• Der er forskel på indstillingen set i forhold til den uddannelsesmæssige baggrund.
Danskere med de længste uddannelser er mere kritisk indstillede overfor alternativ
behandling, mens der er langt større opbakning blandt folk, hvis højeste fuldførte
uddannelse er grundskolen, erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse
Undersøgelsen afdækker også en stor portion skepsis blandt danskerne om, hvorvidt læger og sygeplejersker har lyst til at tale med patienterne om alternativ behandling. Kun godt hver femte – 21 procent – tror, at personalet i det traditionelle sundhedsvæsen er villig til at tale om det med patienterne. Næsten halvdelen – 44 procent – tvivler på det.
Ovenstående er et sammendrag fra en artikel i nyhedsbrevet Mandag Morgen den 6. juni 2016. Har du lyst til at læse mere om undersøgelsen, kan du finde den på nedenstående link:
Danskerne tror på alternativ behandling (side 58)