Danmarksmester i brydning har stor gavn af zoneterapi

Danmarksmester har stor gavn af zoneterapi

Mark Flindt Kjæps skuldre, knæ og ryg har fået det mærkbart bedre efter et år med regelmæssig zoneterapi.

- Det har været supergodt, siger Mark Flindt Kjæp, 19-årig bryder på eliteniveau fra Brydeklubben Thor, Nykøbing Falster. Han er en af de aktive sportsfolk, der regelmæssigt har modtaget zoneterapibehandlinger for at få lindret smerter og skader og styrket kroppen.

Mark Flindt Kjæp blev behandlet af Hanne Tolsgaard, zoneterapeut i klinikken Kropspotentialet i Langebæk ved Vordingborg.

- Jeg har været særlig tilfreds med de fokuspunkter, som vi har haft fat på, og de forbedringer, der er sket i løbet af det år. Mine knæ blevet meget bedre forstået på den måde, at der ikke er væske i dem længere, og de gør ikke ondt under træning, som de har haft en tendens til.

Det har været supergodt … Mine knæ er blevet meget bedre. Derudover er mine skuldre blevet noget bedre, og lænden er blevet meget, meget bedre.

- Jeg er positivt overrasket over, at jeg ikke mærker lænden, når jeg løber eller går. Førhen var jeg nødt til at holde mange pauser, nu kan jeg nøjes med en pause, hvis jeg går en lang tur på to timer, siger Mark Flindt Kjæp.

Kom sig hurtigere efter skade        

Ved brydning er især skuldre og knæ samt ryg og lænd udsatte. Og fra 2010 til 2013 døjede Mark ofte med skuldrene, som hurtigt syrede til, og han havde knægener i form af ophobning af væske samt smerte- og træthedsfornemmelse i lænden. Desuden fik han tit træthedsskader. Det kan være en spændt muskulatur, som er på konstant overarbejde og som ikke får mulighed for at afspænde og restituere.

Zoneterapibehandlingerne gjorde, at Mark Flindt Kjæps skadesperioder blev kortere. Før han begyndte hos zoneterapeuten havde han en skade med sine ribben, som var meget længe om at hele.

- Jeg fik samme skade, mens jeg var med i forløbet hos Hanne, og denne gang var den noget hurtigere om at hele. Det var meget positivt. Specielt min ryg er blevet meget bedre, og jeg mærker den stort set ikke, så det er nok den, jeg er mest positiv over. Alt var godt, Hanne er en utrolig sød og snakkesalig person, der fik tiden til at flyve afsted, siger den aktive bryder.

Træneren godt tilfreds

Oplevelserne bekræftes af Marks træner, Thor Hyllegaard, der fortæller, at Mark ofte rendte ind i skader i de tre år, inden han begyndte zoneterapibehandlingen.

- I perioden 2013-2014, hvor Mark har modtaget zoneterapibehandling, har der ikke været skader, tilføjer Thor Hyllegaard, der bekræfter, at der har været en forbedring i de områder, som Mark nævner.

Fakta om Danmarksmesteren

Mark Flindt Kjæp er seniormester og tidligere juniormester i brydning.

Han træner 10-12 timer om ugen i Brydeklubben Thor, Nykøbing Falster.

Han fik zoneterapi 15 gange a en halv time fra august 2013 til juni 2014.

Hans almentilstand blev i journalen betegnet som 5 på en skala fra 0 til 10 ved starten af behandlingen og 8 ved afslutningen.

Han blev behandlet af zoneterapeut Hanne Tolsgaard. Hun har nu klinik i Stensby ved Stensved øst for Vordingborg.

Find en zoneterapeut

Det er let at finde en zoneterapeut, uanset hvor du bor. Klik på linket og søg på din by.

Det er let at finde en zoneterapeut

Find en zoneterapeut

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok