Håndboldspiller slap af med smerter i lysken

Håndboldspiller slap af med smerter i lysken

Løbetræning og håndboldkampe blev lettere for Morten Porsberg Nielsen efter behandlinger med zoneterapi hos Bente Kragh Ingvorsen.

Smerter i lysken er en hindring, når man dyrker håndbold intensivt. Efter behandlinger hos en zoneterapeut kan Morten Porsberg Nielsen nu igen uden problemer løbe op til 10 km, og han har ikke længere smerter fra lysken. Morten Porsberg Nielsen er en aktiv, veltrænet og muskuløs håndboldspiller, der spiller i 3. division i Dalby Gymnastik- & Idrætsforening.

Håndboldspilleren var plaget af tilbagevendende smerter i lysken og kunne kun i begrænset omfang deltage i de 12 timers ugentlig træning og holdets kampe. Lyskeproblemerne viste sig især i håndboldkampe, hvor han fik smerter ved hurtig acceleration og hop, når han skulle aflevere bolden eller score. Hans løbetræning blev også besværlig, fordi han havde lyskesmerter.

Kan løbe 10 km igen

Zoneterapeut Bente Kragh Ingvorsen, Dalby, mødte Morten første gang i september 2013, hvor han fortalte om sine lyskesmerter. De aftalte, at zoneterapeuten ville behandle ham gratis som et led i et projekt med elitesportsudøvere, som Forenede Danske Zoneterapeuter står for. Det skete i terapeutens klinik, Zone for sundhed, i Dalby ved Haslev på Midtsjælland.

Håndboldspilleren modtog 16 behandlinger med zoneterapi fra september 2013 til april 2014. Og resultaterne er så gode, at Morten slap for smerter i lysken. Nu kan han uden problemer løbe op til 10 km.

Mortens hofter og bækken blev afspændt

- I begyndelsen arbejdede jeg især med lyskeproblemet. Jeg konstaterede, at der er benlængdeforskel, og fokus har meget været omkring hofte- bækkenområdet med det formål at afspænde hele området, således at benlængdeforskellen udlignes, når spændinger i området afslappes, forklarer Bente Kragh Ingvorsen.

Den første periode fik Morten Porsberg Nielsen behandlinger med zoneterapi cirka en gang om ugen, og senere gik der længere tid mellem behandlingerne. I sidste halvdel af forløbet kunne Morten uden problemer løbe op til 10 km. Selv ved hurtig acceleration, oplevede han ingen problemer.

Bedre nattesøvn og velvære

- Som ved alle behandlinger med zoneterapi er det hele kroppen, fysisk og psykisk, jeg arbejder med, og det har selvfølgelig også været i spil her. Morten har i løbet af forløbet opnået en bedre nattesøvn og et utroligt velvære og afslappethed i kroppen efter en behandling. Han er blevet helt fri for smerter i lyskeområdet og føler sig ikke længere begrænset i udfoldelse af løb og træning, konkluderer Bente Kragh Ingvorsen.

Morten Porsberg Nielsen blev færdig som handelsstudent sommeren ’14, og med lysken i fin form glæder han sig til en vinter, hvor han har fået et drømmejob som ski-instruktør i Norge.

Sport for fuld skrue

Morten Porsberg Nielsen, håndboldspiller i serie 3 Dalby, 3. division, siger om forløbet hos zoneterapeut Bente Kragh Ingvorsen:

Jeg kan kun anbefale Bente, hvis andre har en skade, de vil af med. Mange, mange roser herfra, siger Morten Porsberg Nielsen.

- Jeg har nu igennem en længere periode været i behandling nede hos Bente og jeg må indrømme, at det har hjulpet mig meget. Vi var så heldige at blive tilbudt at være med i dette spændende projekt, hvis vi led af håndboldskader, der blev ved med at komme igen.

Min lyske har drillet mig i lang tid, og at Bente med et smil guidede mig igennem hele forløbet og fortalte mig, hvad hun gjorde ved min skade, gjorde helhedsoplevelsen endnu større.

Så har det forresten resulteret i, jeg ikke har mærket til min lyske i, jeg ved ikke hvor lang tid, og jeg føler ikke, at jeg skal holde mig tilbage med at dyrke sport på fuld skrue.

Zoneterapeut hjemme og ude

Zoneterapeut Bente Kragh Ingvorsen driver Zone for sundhed, der er en klinik for zoneterapi og massage i Dalby.

Bente Kragh Ingvorsen har arbejdet med zoneterapi siden 2009 i sin egen klinik i Dalby og i Haslev og arbejder desuden også i virksomhedsordninger, hvor hun kører ud til virksomheder og behandler medarbejdere.

Bente Kragh Ingvorsen er registreret alternativ behandler. Det betyder, at Sygeforsikringen ”danmark” og andre sundhedsforsikringsordninger giver tilskud til behandlinger.

Find en zoneterapeut

Det er let at finde en zoneterapeut, uanset hvor du bor. Klik på linket og søg på din by.

Det er let at finde en zoneterapeut

Find en zoneterapeut

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok