Skadet superligaspiller blev hurtigere klar med zoneterapi

Skadet superligaspiller blev hurtigere klar

- Jeg bruger zoneterapi for at forebygge. Det er godt, hvis du er lidt i minus med kroppen, siger superligaspiller Michael Porsmose Christensen, FC Vestsjælland. Han fik en voldsom skade, da han spillede for Sønderjyske, men slap med en kortere spillepause, fordi han fik zoneterapi.

Michael Porsmose Christensen blev tacklet i en kamp, så korsbåndet blev revet over, fik skader på ledbånd og menisk og måtte bæres fra banen. Få timer efter fik han zoneterapi hos Camila B.C. Raft, Nordfyns Zoneterapi.

Jeg elsker at spille. Det er dejligt at kunne leve af sin hobby. Jeg spiller, så længe mine ben vil spille, siger superliga-spilleren.

Et intensivt forløb med zoneterapi gjorde ham klar til operation før beregnet, ligesom det hjalp ham til en bedre genoptræning. Lægerne vurderede, at han skulle holde pause fra holdtræningen i 9-12 måneder, men Michael Porsmose Christensen kunne træne med sit hold allerede efter 6 måneder og spille kamp efter 7.

- Hvis jeg ikke havde fået zoneterapi, skulle jeg nok have ventet op mod et år med at træne med holdet og spille igen, siger Michael Porsmose Christensen, der også får zoneterapi for at forebygge skader:

- Zoneterapi er godt, hvis du er lidt i minus med kroppen. Så kan man tage det i opløbet. Zoneterapi kan få en spændt krop til at slappe af, og det hjælper på stive muskler og led, siger den 31-årige fodboldspiller fra Odense.

God erfaring med zoneterapi

Den aktive fodsboldspiller, der har spillet på højt niveau i over ti år, har mange års erfaring med at få zoneterapi. Behandlingerne hjalp ham særlig intensivt, da han for nogle år siden fik en voldsom skade under en kamp.

En operation var uundgåelig, men lægerne vurderede, at der først skulle gå op til 8 uger, så knæet kunne falde til ro og hævelsen fortage sig. Fodboldspilleren fik tre gange en halv times zoneterapi i ugerne efter, at skaden var sket, og overlæge Uffe Jørgensen fra Quattro Clinic i Fredericia vurderede, at Michael Porsmose Christensen var klar til operation allerede 16 dage efter tacklingen.

Kortere genoptræning

- Uffe Jørgensen opererede og satte en plan for min genoptræning. Med knæskader er der et meget fast program for, hvad du må hvornår, og hvornår man igen må træne med sit hold på fuld tid. Zoneterapien hjalp mig godt gennem genoptræningsprogrammet. Med hjælp fra zoneterapi kunne jeg gå hurtigere frem end ellers. Benet blev mere mobilt og løsnede. Det summede i hele kroppen, og så kunne jeg begynde genoptræningen dagen efter og komme forud for programmet. Hvis jeg ikke havde fået zoneterapi, skulle jeg nok have ventet op mod et år med at træne med holdet og spille igen, vurderer Michael Porsmose Christensen.

Det er dyrt for en klub at have en aktiv spiller på bænken. Zoneterapeut Camila B. C. Rafts behandlinger var med til at gøre skadespausen kortere for superligaspiller Michael Porsmose Christensen.

Under hele genoptræningsforløbet fik fodboldspilleren zoneterapi efter behov, fx når knæet var ømt. Han oplevede afdrænering, smertelindring samt generel afslappethed af knæ og ben. Allerede et halvt år efter skaden, kunne han træne med sit hold på fuld tid igen, og måneden efter spillede han kamp. Han havde altså reduceret genoptræningstiden med mellem 30 og 40 procent.

Forstrækninger er typiske fodboldskader.

- Jeg bruger zoneterapi for at forebygge. Det er sjovt, at Camila kan gå ind og lokalisere nogle ting i kroppen, som jeg ikke har nævnt for hende, siger Michael Porsmose Christensen.

Zoneterapi kan forebygge skader

Zoneterapeut Camila B. C. Raft forklarer:

- Zoneterapien siger det, som det er. Zonerne er et spejlbillede af, hvad der er derinde i kroppen, og behandlingerne kan gøre en masse godt for muskler og led. Det er vigtigt for sportsudøvere og også for den enkelte og samfundet, at genoptræning efter ortopædiske skader kan afkortes. Det betyder også, at en kommune kan spare sygedagpenge ved, at borgere kommer hurtigere tilbage på arbejde, hvis de får zoneterapeutisk behandling. Men det er der mange, der ikke ved, siger hun.

Fodboldspilleren giver hende ret. Han tror ikke, at hans klubkammerater kender noget til zoneterapi.

- Jeg får mest zoneterapi efter behov, når jeg kan mærke, at jeg har brug for det, og når jeg har tid. Jeg har også prøvet akupunktur og lignende, men synes, at zoneterapi giver lidt mere, siger Michael Porsmose Christensen. 

Blev hurtigere spilleklar med zoneterapi

Michael Porsmose Christensens knæ skulle ifølge lægerne hvile 8 uger før operation.

Intensiv zoneterapi gjorde ham klar til operation 2 uger efter en voldsom skade.

Efter en korsbåndsskade skal spillere holde en pause fra holdtræningen på 9-12 måneder, siger lægerne.

Michael Porsmose Christensen kunne træne med sit hold allerede efter 6 måneder og spille kamp efter 7.

Han har spillet professionelt 2003-2007 i OB, 2007-2012 i Sønderjyske og fra 2012 i FC Vestsjælland. 

En særdeles attraktiv spiller, kaldes Michael Porsmose Christensen på FC Vestsjællands hjemmeside. Han spiller højre back i superligaklubben.

Zoneterapeutens indsats

Zoneterapeut Camila Babette Christensen Raft arbejder i Nordfyns Zoneterapi, der har til huse i Nordfyns Kommunes Sundhedshus, Bogense.

Hun har altid brændt for behandling af sportsskader og bevægeapparatet. Hun er Registreret Alternativ Behandler. Det er et kvalitetsstempel, der blandt andet sikrer, at hun er ajour med efteruddannelse.

Zoneterapeuten behandlede følgende punkter med zoneterapi:

Rygsøjlen, alle knæzoner, benzoner, alle organer som refererede til meridianer, som gennemløb knæet - altså blære, nyre, lever, galde, pancreas, mave og milt. Ligeledes gentagne gange med lymfesystemet, samt afstemning energimæssigt, hvis noget var i ubalance.

Find en zoneterapeut

Det er let at finde en zoneterapeut, uanset hvor du bor. Klik på linket og søg på din by.

Det er let at finde en zoneterapeut

Find en zoneterapeut

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok