Zoneterapi kan være godt for stofskiftet

Stofskifte

Har du problemer med lavt stofskifte, kan zoneterapi i mange tilfælde lindre og gøre en forskel

Kort om stofskifte

Hvad er stofskifte? Stofskiftet påvirker alle kroppens celler og har dermed stor betydning for bl.a. vort generelle helbred, kalorieforbrænding, ældningsproces og kropsvægt. Når man snakker stofskifteproblemer, skal man skelne mellem stofskiftehormoner og stofskiftet som kroppens samlede forbrænding af energi. Man siger eller hører ofte, at hvis man spiser meget uden at tage på, så har man et højt stofskifte – modsat hvis man spiser lidt og ikke kan tabe sig. Altså at stofskiftet er regulator for forbrænding af kalorier.

Men stofskiftet er meget mere end det. Stofskiftet er de kemiske reaktioner, der sker i kroppen – alle de hormoner, hjerneceller, fedtceller, tarmceller, som regulerer vort helbred, ældningsprocessen, kropsvægt etc. Så når man siger, at der er stofskifteproblemer, så handler det typisk om reguleringen af skjoldbruskkirtlens hormoner.

Skjoldbruskkirtlen (glandula thyroidea) sidder under Adamsæblet foran på halsen. Den styres af hjernen (TSH: Thyreoidea-stimulerende-hormon) og producerer hormonerne T4 og T3. Disse hormoner er essentielle for kroppen, og skal derfor balancere i den rette mængde og forhold. Er kirtlen hævet, kan den både ses og mærkes. Det kaldes struma.

Når man har lavt stofskifte

- kaldes også hypothyreose, hypothyroidisme eller myxødem. Disse navne dækker det samme, nemlig mangel på stofskiftehormoner i kroppen.

Ofte er årsagen til lavt stofskifte en autoimmun sygdom. I så fald kaldes det Hashimotos og så har man antistofferne Anti-TPO (thyreoidperoxidase antistoffer) og evt. Anti-TG (thyroglobulin antistoffer).

Men lavt stofskifte kan også være medfødt eller opstå som en bivirkning af medicin, jodmangel, operation i halsregionen, struma, rygestop, sygdom i hjernen (hypofysen) – OG efter behandling for for HØJT stofskifte. Arvelige og miljømæssige faktorer spiller også ind.
Forbigående lavt stofskifte forekommer også efter barnefødsel eller virus/betændelse i skjoldbruskkirtlen.

Når man har højt stofskifte

- kaldes også hyperthyroidisme, tyrotoksikose eller hyperthyreose. Så er årsagen (som ved lavt stofskifte) ofte en autoimmun sygdom. I så fald benævnes det Graves’ eller Basedows. Så har man antistoffer, der hedder TRAb (Thyroid Receptor Antistoffer).

Struma kan også afføde højt stofskifte. Måske finder en scanning/skintigrafi hormonproducerende knuder i kirtlen. Stress, rygning, arv, miljø og medicin kan også forårsage højt stofskifte.

Mere end 10% (ca. 15% i Danmark) af den almindelige befolkning har stofskifteproblemer. Men kun en lille procentdel af disse mennesker bliver behandlet. Det er vigtigt at bede klienten om, at få lægen til at tjekke klientens stofskiftefunktion, hvis klienten har symptomer.

I begyndelsen vil klienten næppe mærke symptomer på hypothyroidisme/hypothyreose (lavt stofskifte) såsom træthed og vægtøgning. Men som klientens stofskifte fortsætter med at stige, kan klienten udvikle flere tydelige tegn og symptomer. Ved hypothyreose stiger blodprøven TSH i tal, ved hyperthyreose (højt stofskifte) falder tallet.

Stofskifte

Symptomer på rod i stofskiftehormonerne er ikke ens for alle. Ofte er der tale om diffuse og mangeartede symptomer, og derfor kan der gå lang tid, inden man får den rigtige diagnose og deraf den rigtige behandling.

Top 16 – symptomer på stofskifteproblemer:

• Træthed
• Øget følsomhed over for kulde
• Forstoppelse
• Tør hud
• Uforklarlig vægtøgning
• Opsvulmet ansigt
• Hæshed
• Muskelsvaghed
• Forhøjet kolesterol i blodet
• Muskelsmerter og diffuse smerter
• Smerter, stivhed eller hævelse i leddene
• Kraftigere end normalt, eller uregelmæssige menstruationer
• Tyndere hår
• Langsom puls
• Nedtrykthed
• Svækket hukommelse

Andre forhold, der kan være forbundet med skjoldbruskkirtlens dysfunktion:

• Infertilitet eller abort
• Akne
• Højt kolesteroltal
• Uregelmæssig menstruation
• Lav libido
• Væskeophobning
• Synkebesvær
• Åndedrætsbesvær
• Jernmangel
• Vitaminmangel
• Grøn stær
• Hyppig hovedpine

Der er større risiko for hypothyreose, hvis du er arveligt belastet:

• Cøliaki eller glutenallergi
• Struma
• Tidlige grå hår
• Type 1 – 2 diabetes
• Autoimmune sygdomme (reumatoid artritis, lupus, sarcoidose, Sjögrens, etc.)
• Crohns sygdom eller Ulcerøs colitis
• Multipel sklerose (MS)
• Forhøjede kolesteroltal

Behandlet eller velbehandlet?

Det er svært at afgøre, hvor vidt man er velbehandlet, dersom lægen kun forholder sig til TSH blodprøven. Det er bedst at kende de faktiske blodprøveværdier af især ‘frit T4’ og ‘frit T3’. Derudover er det særdeles vigtigt at se på, hvad kroppen i øvrigt indeholder af hormoner, vitaminer, mineraler og sporstoffer, da der ofte er mangler af disse. Kosten spiller også en vigtigt rolle. Ikke to mennesker er ens og man kan derfor heller ikke sammenligne tal og tests. Det er vigtigt, at klienten er i god dialog med lægen, og at klienten selv mærker efter, hvordan klienten har det.

Kilder: Lasermedical og stofskiftesupport.dk

2,3% af danskerne er i behandling for lavt stofskifte
I 2013 var der 128.573 danskere i behandling med Eltroxin eller Euthyrox. På det tidspunkt var Danmarks befolkning ifølge Danmarks Statistik på 5.623.501 mennesker.
Det vil sige, at 2,3% af danskerne var i behandling for lavt stofskifte (denne medicin anvendes ikke til andre sygdomme). Af disse var 108.034, altså 84%.
Kilde: lavtstofskifte.info

Flere og flere, jo ældre man bliver
Børn og unge kan også få lavt stofskifte, men jo ældre man bliver, jo større er risikoen. Det viser tallene fra Danmarks Statistik også tydeligt.Ser vi på danskere over 60 år, er 5,1% i behandling for lavt stofskifte.Langt de fleste er kvinder – og regner man lidt på det, viser det sig, at 8% af kvinder over 60 år er i behandling for lavt stofskifteOg selvom tallet er højt, er alle, der har lavt stofskifte, ikke en gang talt med. Der er nemlig mange, der er ramt af sygdommen, som aldrig har fået en diagnose.

Kilde: lavtstofskifte.info

 

 

 

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok